Sådan redigerer du din hosts-fil på Windows

Sådan redigerer du din hosts-fil på Windows

Hvis du ønsker at pege et domæne midlertidigt til en bestemt server (IP-adresse), kan du gøre det via din lokale hosts-fil i Windows. Det er f.eks. nyttigt, hvis du vil teste et website, før domænet er flyttet.

Trin-for-trin vejledning

  1. Åbn Notepad som administrator:
    • Klik på Start.
    • Søg efter Notepad.
    • Højreklik på Notepad og vælg "Kør som administrator".
  2. Åbn hosts-filen:
    • I Notepad, klik på Filer > Åbn.
    • Gå til følgende mappe:
      C:\Windows\System32\drivers\etc
    • Skift filtype fra Tekstdokumenter (*.txt) til Alle filer (*.*).
    • Vælg filen hosts og klik på Åbn.
  3. Tilføj din IP-adresse og domænenavn nederst i filen:

    Erstat IP og domænenavn med dine egne værdier. Eksempel:

    123.123.123.123 mitdomæne.dk

    Hvis du også vil dække www-versionen, kan du tilføje:

    123.123.123.123 www.mitdomæne.dk
  4. Gem filen:
    • Klik på Filer > Gem (eller tryk Ctrl + S).
  5. Test ændringen:
    • Åbn en browser og gå til det domæne du har tilføjet.
    • Du bør nu blive dirigeret til den angivne IP-adresse.

Tip: Ryd din DNS-cache

For at sikre at ændringen træder i kraft med det samme, kan du rydde din lokale DNS-cache:

ipconfig /flushdns

Dette skal gøres i en kommandoprompt (CMD) med administratorrettigheder.

  • 0 Kunder som kunne bruge dette svar
Hjalp dette svar dig?

Relaterede artikler

Sådan opretter du en brugervenlig URL ved hjælp af htaccess

Hvis din hjemmeside bruger en lang URL som example.com/files/folder/sitemap.html, kan du ændre...

Sådan omdirigeres en side eller et websted ved hjælp af htaccess

Hvis en side på dit websted ikke længere eksisterer, og du vil omdirigere den til en ny side...

Ret PHP-fejl: Tilladt hukommelsesstørrelse på X bytes opbrugt

Hvis du får en fejl såsom "Allowed memory size of... in file /directory/folder/yourscript.php",...